Vedtægter

§ 1 NAVN OG HJEMSTED

1.1 Foreningens navn er "ANDELSBOLIGFORENINGEN SKELBO".

1.2 Foreningens hjemsted er ÅRHUS KOMMUNE.

§ 2 FORMÅL

2.1 Foreningens formål er at erhverve, eje og drive ejendommen, MATR.NR: 2 bz Vejlby by, Vejlby, beliggende Skelagervej 277 til 333b, 8200 Århus N.

§ 3 MEDLEMMER

3.1 Som andelshaver kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der beboer eller samtidig med optagelsen flytter ind i en bolig i foreningens ejendom, og som erlægger det til enhver tid fastsatte indskud med eventuelt tillæg jvnf § 4

3.2 Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen/erhvervsandelen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i § 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i § 13, stk. 2, litra B, C og D, § 14 og § 15

3.3 Ved beboelse forstås, at andelshaveren benytter boligen til helårsbeboelse for sig og sin husstand.

3.4 Ved flytte ind i forstås, at andelshaveren tager boligen i brug som helårsbeboelse for sig og sin husstand.

3.5 Hver andelshaver må ikke benytte mere end een bolig i foreningen og er forpligtet til at bebo boligen, medmindre andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midlertidig forflyttelse eller lignende hvor andelshaveren har ret til at lade andelsboligen stå tom, overlade brugen til et husstandsmedlem eller fremleje boligen efter § 11”.

§ 4 INDSKUD

4.1 Indskud udgør et beløb, svarende til:

Kr. 110.000,- for boligtype A (3 vær.) 12 boliger

Kr. 145.000,- for boligtype B (4 vær.) 11 boliger

Kr. 81.000,- for boligtype C (2 vær.) 7 boliger

Den samlede indskudskapital andrager kr. 3.482.000,-

4.2 Ved optagelse af en ny andelshaver efter stiftelsen skal der ud over indskud indbetales et tillægsbeløb, således at indskud plus tillægsbeløb svarer til den pris, som efter § 14 godkendes for andel og bolig.

§ 5 HÆFTELSE

5.1 Andelshaverne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser vedrørende foreningen, jfr. dog stk. 2.

5.2 For de lån i kreditforeninger eller pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller håndpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter andelshaverne uanset stk. 1 personligt og pro rata efter deres andel i formuen, såfremt kreditor har taget forbehold herom.

5.3 En fratrædende andelshaver eller andelshaverens bo hæfter for forpligtelsen efter stk. 1 og stk. 2, indtil ny godkendt andelshaver har overtaget andelen og dermed er indtrådt i forpligtelsen.

§ 6 ANDEL

6.1 Andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud.

6.2 Andelen kan kun overdrages eller på anden måde overføres til andre i overens­stemmelse med reglerne i §§ 13‑18, ved tvangssalg dog med de ændringer, der følger af reglerne i andelsboligforeningslovens § 6 b.

6.3 Andelen kan belånes i overensstemmelse med reglerne i andelsboligforeningsloven. Der kan ikke gives transport i et eventuelt tilgodehavende efter en overdragelse, som endnu ikke er aftalt. Der kan heller ikke anvises eller meddeles fuldmagt for nogen anden end andelshaveren til at modtage og kvittere for afregning af et sådant tilgodehavende. Foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler gebyr for afgivelse af erklæringer til brug for tinglysning af pantebreve eller retsforfølgning i henhold til andelsboligforeningslovens § 4 a, ligesom foreningen kan kræve, at andelshaveren betaler for eventuel vurdering af forbedringer m.v.

§ 7 BOLIGAFTALE

7.1 Mellem foreningen og den enkelte andelshaver oprettes en skriftlig boligaftale, i hvilken boligafgiften og de øvrige vilkår angives.

7.2 En bolig må udelukkende benyttes til beboelse og ikke til erhverv i nogen form. Bestyrelsen kan ved skriftlig anmodning fra en andelshaver dispensere, hvis det ikke medfører gener for foreningens øvrige andelshavere og ikke medfører unødigt slitage på foreningens ejendom.

§ 8 BOLIGAFGIFT

  1. 8.1 Boligafgiftens størrelse fastsættes af generalforsamlingen og er til enhver tid bindende for alle andelshavere. Generalforsamlingen kan ligeledes foretage regulering af boligafgiften for de enkelte boliger, således at det indbyrdes forhold mellem boligafgifternes størrelse fordeles efter samme forhold, som andelshaverne har andel i foreningens formue jvnf § 6.

  2. En andelshaver er forpligtet til at betale boligafgift, indtil en ny andelshaver har overtaget andelsboligen, og dermed er indtrådt i forpligtelsen.

  3. Boligafgiften betales månedligt den 1. hverdag i måneden. Ved for sen betaling af boligafgift kan opkræves gebyr svarende til det påkravsgebyr, der ifølge lejelovgivningen kan opkræves ved for sen betaling af leje.

§ 9 VEDLIGEHOLDELSE

9.1 Den indvendige vedligeholdelse af de til andelen knyttede boliger påhviler den enkelte andelshaver og omfatter maling, tapetsering, hvidtning, vedligeholdelse og fornyelse af gulve, døre, skabe, køkkenborde og alt boligens øvrige udstyr, herunder radiatorer, el-ledninger, el-kontakter, vandhaner og øvrige sanitetsinstallationer, hårde hvidevarer samt i det hele, hvad der befinder sig inden for boligens rammer.

Således skal andelsboligforeningen alene sørge for at bekoste vedligeholdelse og fornyelse af forsyningsledninger og fælles installationer, indtil disses individuelle forgreninger i de enkelte boliger.

I enkeltstående tilfælde kan generalforsamlingen vedtage at foretage udskiftning eller reparation indvendigt i samtlige boliger på foreningens regning, såfremt det er for at udbedre en uhensigtsmæssig eller fejlkonstruktion.

Andelsboligforeningen tegner bygningsforsikring inkl. rørskadedækning samt skade på glas og kumme.

9.2 En andelshaver er endvidere forpligtet til at vedligeholde det til boligen knyttede haveareal. Generalforsamlingen kan fastsætte nærmere regler for vedligeholdelsen af havearealet og for fælles eller egne hegn.

9.3 En andelshaver har desuden pligt til at foretage andre indvendige eller udvendige vedligeholdelsesarbejder, som efter generalforsamlingsvedtagelse er pålagt andelshaverne.

9.4 Andelsboligforeningen er forpligtet til at foretage al anden vedligeholdelse, herunder af bygninger, skure og fælles anlæg.

9.5 Såfremt en andelshaver groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt, kan bestyrelsen kræve nødvendig vedligeholdelse foretaget indenfor en nærmere fastsat frist. Foretages den nødvendige vedligeholdelse ikke inden fristens udløb, kan andelshaveren ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør med 3 måneders varsel, jfr. § 20.

9.6 Ved fraflytning eller ved overgang til en ny andelshaver skal boligen afleveres i pæn vedligeholdt stand.

§ 10 FORANDRINGER

10.1 En andelshaver er ikke berettiget til at foretage forandringer inde i boligen, med mindre forandringen er anmeldt skriftligt for bestyrelsen senest tre uger inden den bringes til udførelse. Bestyrelsen kan gøre indsigelse efter stk. 3, hvilket skal ske inden tre uger efter anmeldelsen, og iværksættelse af forandringen skal da udskydes, indtil der er opnået enighed med bestyrelsen, eller det er fastslået, at indsigelsen var uberettiget.

10.2 Ønskes forandringer udført af hensyn til ældre eller handicappedes særlige behov, kan bestyrelsen betinge forandringernes gennemførsel af reetablering ved andelshaverens fraflytning

10.3 En andelshaver er ikke berettiget til at foretage forandringer af boligens ydre eller af redskabsskure eller til at opsætte eller ændre hegn, med mindre bestyrelsen inden arbejdets iværksættelse har godkendt forandringen. Bestyrelsen kan nægte at godkende en anmodning om omforandring, såfremt bestyrelsen skønner, at forandringen vil være uhensigtsmæssig eller skønnes at ville stride mod andre andelshaveres interesser.

Det tilstræbes, at den samlede bebyggelse bevarer et ensartet præg.

10.4 Alle forandringer skal udføres håndværksmæssigt forsvarligt i overensstemmelse med kravene i byggelovgivningen, lokalplaner og andre offentlige forskrifter.

10.5 Bestyrelsen er ikke ansvarlig for anmeldte eller godkendte forandringers forsvarlighed og lovlighed. I tilfælde, hvor byggetilladelse kræves efter byggelovgivningen eller tilladelse efter andre offentlige forskrifter, skal tilladelsen desuden forevises for bestyrelsen, inden arbejdet iværksættes.

10.6 Andelshavere i omkringliggende boliger er forpligtet til at give adgang til boligen, hvis dette er nødvendigt for at udføre forandringen. Forandringen skal ske med mindst mulig gene for de berørte andelshavere. Reetablering i de omkringliggende boliger skal ske inden for en rimelig frist fastsat af bestyrelsen. Adgang til boligen skal varsles med 4 uger.

§ 11 FREMLEJE

11.1 En andelshaver må hverken helt eller delvis overlade brugen af boligen til andre end med­lemmer af sin husstand, medmindre han/hun er berettiget dertil efter stk. 2 og stk. 3.

11.2 En andelshaver, der har boet i andelsboligen i normalt mindst et halvt år, er berettiget til at fremleje eller låne sin bolig med bestyrelsens tilladelse, som kun kan gives, når andelshaveren er midlertidigt fraværende på grund af sygdom, institutionsanbringelse, forretningsrejse, studieophold, ferieophold, militærtjeneste, midler­tidig forflyttelse eller lignende for en begrænset periode på normalt højst 2 år. Fremleje kan således ikke tillades efter fraflytning eller dødsfald, uanset om der måtte være særlige grunde såsom svigtende salg. Bestyrelsen skal godkende fremlejetageren og betingelserne for fremlejemålet, men er ikke ansvarlig for at lejelovgivningen, herunder reglerne om lejens fastsættelse, overholdes.

Hvis en andelshaver har haft sin andelsbolig fremlejet, skal andelshaveren bebo boligen minimum ét år, før ny fremleje kan godkendes.

11.3 Fremleje eller lån af enkelte værelser kan tillades af bestyrelsen på de af den fastsatte be­tin­gelse.

§ 12 HUSORDEN

12.1 Generalforsamlingen kan fastsætte regler for husorden, husdyrhold m.v..

12.2 Uanset bestemmelser om forbud mod husdyrhold er det altid tilladt at holde førerhund

12.3 Bestemmelser om husdyrhold m.v. kan dog kun ændres således, at bestående rettigheder bibeholdes indtil dyrets død.

12.4 Andelshaverne i A/B Skelbo kan benytte de fællesfaciliteter, der findes i teknikrummet. Teknikrummet kan alternativt i korte perioder anvendes til andre ting, som f.eks. mindre reparationer af cykler. Efter anvendelse skal rummet fremstå som oprindeligt.

Teknikrummet må ikke anvendes til opbevaring af private ejendele.

12.5 Last- og campingvogne samt uindregistrerede motorkøretøjer må ikke opbevares på foreningens område.

§ 13 OVERDRAGELSE

Stk. 1 Ønsker en andelshaver at fraflytte sin andelsbolig, er andelshaveren berettiget til at overdrage andelsboligen efter reglerne i stk. 2. Andelshaver skal skriftlig meddele bestyrelsen om sin ønskede udtræden af foreningen, med angivelse af ønsket overtagelsesdag. Skriftlig meddelelse skal normalt indgives 3 måneder inden påtænkt overtagelsesdag. Bestyrelsen skal godkende den nye andelshaver. Nægtes godkendelse skal en skriftlig begrundelse gives senest 3 uger efter, at bestyrelsen har modtaget skriftlig meddelelse om, hvem der indstilles.

Stk. 2 Fortrinsret til at overtage andelsboligen gives i nedenstående prioriterede rækkefølge til:

A Den, der indstilles af andelshaveren, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med bytning af bolig, eller til børn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre eller til en person, der har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst det seneste år før overdragelsen.

B En anden andelshaver i foreningen, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen, således at den, der først er indtegnet på ventelisten, går forud for de senere indtegnede. Fortrinsretten i henhold til første punktum er betinget af, at den fortrinsberettigede andelshavers andelsbolig frigøres, således at denne andelsbolig først tilbydes til de indtegnede på ventelisterne i overensstemmelse med reglerne i litra B og C og derefter til den person, der indstilles af den andelshaver, der flytter ud af andelsboligforeningen, jf. litra E.

C En anden person, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen efter indstilling fra en andelshaver. Den, der først er indtegnet på ventelisten, går forud for de senere indtegnede. Hver andelshaver er kun berettiget til at indstille en person til ventelisten. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten, herunder om gebyr for indtegning, om antallet af tilbud de indtegnede skal have fået, før de kan slettes, og om, at de indtegnede én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes.

D En anden person, der er indtegnet på en venteliste hos bestyrelsen. Den, der først er indtegnet på ventelisten, går forud for de senere indtegnede. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for administration af ventelisten, herunder om gebyr for indtegning, om antallet af tilbud de indtegnede skal have fået, før de kan slettes, og om, at de indtegnede én gang årligt skal bekræfte deres ønske om at stå på ventelisten, idet de ellers slettes.

E En anden, der indstilles af den fraflyttende andelshaver, når bestyrelsen ikke inden 6 uger efter modtagelse af skriftlig meddelelse om udtræden af foreningen, har indstillet en erhverver efter § 13, stk. 2, litra B, C eller D.

Stk. 3 Foreningens ventelister skal fremlægges til eftersyn for andelshaverne på den årlige ordinære generalforsamling.

Stk. 4 Såfremt der ikke kan findes en erhverver, der vil betale den maksimalt lovlige pris i henhold til § 14, eller overdrageren ønsker at overdrage andelsboligen under den maksimalt lovlige pris til personer, der ikke er nævnt i stk. 2, litra A, skal den erhverver, der ønsker at overtage til en lavere pris, i overdragelsesaftalen være bundet af sit tilbud i 10 hverdage, såfremt nedsættelsen af prisen er mere end 15 % af den udbudte lovlige pris eksklusiv løsøre. De indtegnede på ventelisterne efter stk. 2, litra B og C skal herefter tilbydes andelsboligen igen til den pris, som overdrageren har kunnet opnå til anden side med en acceptfrist, der udløber dagen før erhververs vedståelsesfrist udløber. Bestyrelsen kan beslutte, at de indtegnede på ventelisten, når andelsboligen første gang udbydes til ventelisterne, skal meddele, om de ønsker andelsboligen tilbudt igen til en lavere pris, hvis andelsboligen ikke kan overdrages til den udbudte lovlige pris efter § 14.”

§ 14 PRIS

14.1 Prisen for andel og bolig skal godkendes af bestyrelsen, som desuden skal godkende eventuelle aftaler efter § 14.3. Bestyrelsen kan kun godkende en rimelig pris og højst et beløb opgjort efter nedenstående retningslinier:

A) Værdien af andelen i foreningens formue opgøres til den pris med eventuel prisudvikling, som senest er godkendt af generalforsamlingen for tiden indtil næste årlige generalforsamling. Andelenes pris og eventuelle prisudvikling fastsættes under iagttagelse af reglerne i andelsboligforeningsloven og i øvrigt under hensyn til værdien af foreningens ejendom og andre aktiver, samt størrelsen af foreningens gæld. Generalforsamlingens prisfastsættelse er bindende, selvom der lovligt kunne have været fastsat en højere pris. En eventuel reguleringsklausul i overdragelsesaftalen kan alene godkendes, såfremt der i aftalen er indsat et maksimum for reguleringsbeløbet. Reguleringsklausulens formulering skal godkendes af andelsboligforeningens bestyrelse, og bestyrelsen kan beslutte, at klausulen skal oprettes på en standardformular. Sker der inden næste generalforsamling væsentlige ændringer i foreningens forhold, som påvirker foreningens formue negativt, såsom et fald i ejendommens værdi, optagelse af nye lån eller væsentlige kursreguleringer, skal bestyrelsen nedsætte værdien af andelen til den maksimalt lovlige pris ifølge andelsboligforeningsloven under hensyntagen til generalforsamlingsbestemte hensættelser.

B) Værdien af forbedringer, jfr. § 10, ansættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse på grund af alder og slitage.

C) Værdien af forbedringer af det til boligen hørende haveareal fastsættes til anskaffelsesprisen med fradrag af eventuel værdiforringelse. Den fraflyttende andelshaver kan ikke beregne sig noget vederlag for beplantning af det til boligen knyttede haveareal.

D) Værdien af inventar, der er særskilt tilpasset eller installeret i boligen, fastsættes under hensyntagen til anskaffelsespris, alder og slitage.

E) Såfremt andelsboligens vedligeholdelsesstand er usædvanlig god eller mangelfuld beregnes pristillæg eller prisnedslag under hensyn hertil

14.2 Værdiansættelse og fradrag efter stk. 1 litra B-E fastsættes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i det forbedringskatalog og de værdiforringelseskurver, der er fastlagt af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation som vejledende. Anskaffelsesprisen for eget arbejde ansættes til den svendeløn, ekskl. Avance og offentlige afgifter, som et tilsvarende arbejde ville have kostet

14.3 Såfremt der samtidig med overdragelse af andel og bolig overdrages løsøre eller indgås anden retshandel, skal vederlaget sættes til værdien i fri handel. Erhverver skal indtil overtagelsesdagen frit kunne afvise eller fortryde løsørekøbet eller retshandlen. Bestyrelsen skal godkende vederlaget og de øvrige aftalte vilkår.

14.4 I forbindelse med salg af en bolig i andelsboligforeningen skal der foretages en vurdering foretaget af en vurderingsmand udpeget af Andelsboligforeningernes Fællespræsentation. Vurderingsmandens honorar betales af sælger. Dette gælder også hvis bestyrelsen skønner, at det er nødvendigt med mere end én vurdering

14.5 Såfremt der opstår uenighed mellem overdrageren, erhververen eller bestyrelsen om fastsættelse af pris for forbedringer, inventar og løsøre eller nedslag for vedligeholdelsesstand, fastsættes prisen af en voldgiftsmand, der skal være særlig sagkyndig med hensyn til de spørgsmål voldgiften angår, og som udpeges af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Voldgiftsmanden skal indkalde parterne til besigtigelse og udarbejde en vurderingsrapport, hvor prisberegningen specificeres og begrundes. Voldgiftsmandens vurdering er endelig og bindende for alle parterne. Voldgiftsmanden fastsætter selv sit honorar og træffer bestemmelse om, hvorledes omkostningerne ved voldgiften skal fordeles mellem parterne eller eventuelt pålægges een part fuldt ud, idet der herved skal tages hensyn til, hvem af parterne der har fået medhold ved voldgiften.

§ 15 FREMGANGSMÅDEN

Stk. 1. Mellem overdrager og erhverver oprettes en skriftlig overdragelsesaftale, der forsynes med bestyrelsens påtegning om godkendelse. Alle vilkår for overdragelsen skal godkendes af bestyrelsen, der kan bestemme, at overdragelsen skal oprettes på en standardformular. Overdragelsesaftalen skal bl.a. indeholde en opstilling af overdragelsessummens beregning med specifikation af prisen for andelsboligen, forbedringer, inventar og løsøre, og eventuelt pristillæg eller nedslag for vedligeholdelsesstand samt andelsboligforeningslovens bestemmelser om prisfastsættelse og straf.

Stk. 2. Inden aftalens indgåelse skal erhverver have udleveret de dokumenter og nøgleoplysninger, der er krævet i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om oplysningspligt ved salg af andelsboliger udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, herunder andelsboligforeningens vedtægter, energimærke, seneste årsregnskab og budget, referat af seneste ordinære generalforsamling og eventuelle senere ekstraordinære generalforsamling samt vedligeholdelsesplan såfremt en sådan er udarbejdet. Erhververen skal endvidere have udleveret nøgleoplysningsskemaer om andelsboligen og andelsboligforeningen samt en eventuel erklæring om ændringer i nøgleoplysningerne. Foreningen skal udlevere nøgleoplysningsskemaerne til den andelshaver der ønsker at sælge hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter anmodning. For nøgleoplysningsskema om andelsbolig til salg løber fristen for udlevering fra det tidspunkt, hvor foreningen har modtaget relevant dokumentation fra andelshaveren vedrørende forbedringer, tilpasset løsøre mv. Dokumenterne kan udleveres elektronisk og eventuelt gøres tilgængelige på foreningens hjemmeside.

Sker der inden næste generalforsamling væsentlige ændringer i foreningens forhold, som påvirker foreningens formue negativt, såsom et fald i ejendommens værdi, væsentlige kursreguleringer eller optagelse af nye lån, er bestyrelsen forpligtet til at udfylde og udlevere erklæring om væsentlige ændringer i nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen.

15.3 Foreningen kan kræve gebyr for udarbejdelsen af overdragelsesaftale. Foreningen kan endvidere kræve, at overdrageren refunderer udgifter til besvarelse af forespørgsel fra ejendomsmægler m.m., samt refunderer udgifter og betaler et rimeligt vederlag for bestyrelsens og/eller administrators ekstraarbejde ved afregning til pant- og udlægshavere og ved tvangssalg eller –auktion.

15.4 Overdragelsessummen skal senest 5 hverdage før overtagelsesdagen være indgået på foreningens konto i pengeinstitut. Såfremt overdragelsesaftale indgås mere end 2 uger før overtagelsesdagen, skal køber senest 5 hverdage efter aftalens indgåelse enten deponere købesummen eller stille standardbankgaranti for denne. Det deponerede/det garanterede beløb skal frigives til andelsboligforeningen senest 5 hverdage før overtagelsesdagen. Der betales et a conto beløb senest 3 dage efter, at salgsaftalen er underskrevet.

15.5 Andelsboligforeningen afregner – efter fradrag af sine tilgodehavender og nødvendige beløb til indfrielse af eventuelt garanteret lån med henblik på frigivelse af garantien – provenuet først til eventuelle rettighedshavere, herunder pant- og udlægshavere, og dernæst til den fraflyttende andelshaver.

15.6 Bestyrelsen er ved afregning over for den fraflyttende andelshaver berettiget til at tilbageholde et beløb til sikkerhed for betaling af ikke forfalden boligafgift, efterbetaling af varmeudgifter og lignende. Såfremt afregning med erhververens samtykke sker inden overtagelsesdagen, er foreningen endvidere berettiget til at tilbageholde et skønsmæssigt beløb til dækning af eventuelle krav i anledning af mangler konstateret ved overtagelsen

15.7 Snarest muligt efter erhververens overtagelse af boligen skal denne med bestyrelsen gennemgå boligen for at konstatere eventuelle mangler ved boligens vedligeholdelsestilstand eller ved forbedringer, inventar og løsøre, der er overtaget i forbindelse med boligen. Erhververen kan kun komme med mangelindsigelser i op til og med 8 dage fra overtagelsesdagen, bortset fra indsigelser vedrørende skjulte mangler. Foreningen skal gøre erhververens og foreningens eventuelle krav gældende over for sælger senest 14 dage efter overtagelsesdagen. Såfremt erhververen forlanger prisnedslag for sådanne mangler, kan bestyrelsen, hvis forlangendet skønnes rimeligt, tilbageholde et tilsvarende beløb ved afregningen til overdrageren, således at beløbet først udbetales, når det ved dom eller forlig mellem parterne er fastslået, hvem det tilkommer. Mangler der ikke har kunnet konstateres inden for fristen, skal erhververen efterfølgende gøre gældende direkte over for overdrageren.

15.8 Overdragelsessummen med eventuelle fradrag som nævnt i stk. 5-7 skal afregnes senest 10 hverdage efter overtagelsesdagen, forudsat at beløbet er modtaget fra erhververen.

§ 16 UBENYTTEDE BOLIGER

16.1 Har andelshaver ikke inden 3 måneder efter at være fraflyttet sin andelsbolig indstillet en anden i sit sted, eller er overdragelse aftalt i strid med bestemmelserne i §§ 13-14, kan bestyrelsen bestemme, hvem der skal overtage andelsboligen, og de vilkår overdragelsen skal ske på. Ved overdragelse af andelsboligen finder § 13, stk. 2, litra B, C og D, § 14 og 15 tilsvarende anvendelse. Såfremt der ikke er interesserede på ventelisterne, afgør bestyrelsen frit, hvem der skal overtage andelsboligen. Andelshaveren skal, indtil andelen er overdraget, fortsat opfylde sine forpligtelser over for foreningen herunder betale boligafgift. Andelshaveren skal endvidere medvirke til overdragelse af andelsboligen i fornødent omfang, herunder ryddeliggøre andelsboligen samt udlevere nøgler til andelsboligen til bestyrelsen på det tidspunkt, som bestyrelsen fastsætter som fraflytningstidspunkt. Foreningen er ved salg af andelsboligen berettiget til at lade en ejendomsmægler forestå salget for andelshaverens regning.

§ 17 DØDSFALD

17.1 I tilfælde af en andelshavers død skal den pågældendes eventuelle ægtefælle være berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af boligen.

17.2 Hvis der ikke efterlades ægtefælle, eller denne ikke ønsker at benytte sin ret, kan andel og bolig overtages af nedennævnte, idet der gives fortrinsret i den nævnte rækkefølge:

A) Samlever, som indtil dødsfaldet havde haft fælles husstand med den afdøde mindst 3 måneder.

B) Andre personer, som indtil dødsfaldet havde haft fælles husstand med den afdøde i mindst 3 måneder.

C) Afdødes børn, børnebørn, forældre eller bedsteforældre.

D) Personer, som af den afdøde over for bestyrelsen var anmeldt som berettiget til andel og bolig ved hans død.

Erhververen skal også i disse tilfælde godkendes af bestyrelsen.

17.3 Ved dødsboets overdragelse af andelsboligen til de efter forudgående stykker berettigede personer finder §§ 14 og 15 tilsvarende anvendelse. Ved arveudlæg til en af de efter forudgående stykker berettigede personer finder §§ 14 og 15 tilsvarende anvendelse, dog bortset fra § 15 stk. 4-8 om indbetaling og afregning, idet erhververen i disse tilfælde indtræder i afdødes forpligtelser over for foreningen.

17.4 Er boligen ikke enten overtaget af en af de i stk. 2, litra A-C nævnte personer eller fraflyttet inden 6 måneder efter dødsfaldet, kan bestyrelsen efter en konkret vurdering bestemme, hvem der skal overtage andelsboligen og de vilkår, som overtagelsen skal ske på. Det indkomne beløb afregnes til boet efter reglerne i § 15. Ved foreningens overdragelse af andelsboligen finder § 13, stk. 2, litra B, C og D, § 14 og § 15 tilsvarende anvendelse. Såfremt der ikke er interesserede på ventelisterne, afgør bestyrelsen frit, hvem der skal overtage andelsboligen

§ 18 SAMLIVSOPHÆVELSE

18.1 Ved ophævelse af samliv mellem ægtefæller er den af parterne, der efter deres egen eller myndighedernes bestemmelse bevarer retten til boligen, berettiget til at fortsætte medlemskab og beboelse af boligen.

18.2 Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ophævelse af samlivsforhold i øvrigt, såfremt den person, der i henhold hertil skal overtage andel og bolig, har haft fælles husstand med andelshaveren i mindst 1 år før samlivsophævelsen.

18.3 Ved ægtefælles/registreret partners fortsættelse af medlemskab og beboelse af boligen skal begge ægtefæller/registrerede partnere være forpligtet til at lade fortsættende ægtefælle/registrerede partner overtage andel gennem skifte eller overdragelse. Ved overdragelse i henhold hertil eller ved overdragelse i henhold til § 18 stk. 2 finder §§ 14 og 15 tilsvarende anvendelse. Ved fortsættende ægtefælles/registrerede partners overtagelse gennem ægtefælleskifte finder §§ 14 og 15 tilsvarende anvendelse, dog bortset fra § 15 stk. 3 - 7 om indbetaling og afregning, idet fortsættende ægtefælle/registrerede partner i disse tilfælde indtræder i tidligere andelshavers forpligtelser over for foreningen og eventuelt långivende pengeinstitut

18.4 Bestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra 1 års reglen, nævnt i stk. 2.

§ 19 OPSIGELSE

19.1 Andelshaverne kan ikke opsige medlemskab af foreningen og brugsret til boligen, men kan alene udtræde efter reglerne i §§ 13-18 om overførsel af andel.

§ 20 EKSKLUSION

20.1 Bestyrelsen kan ekskludere en andelshaver og bringe hans brugsret til ophør i følgende tilfælde:

A) Når en andelshaver ikke betaler skyldigt indskud, og andelshaveren ikke har betalt det skyldige beløb senest 3 dage efter, at skriftligt påkrav herom er kommet frem til andelshaveren.

B) Når en andelshaver er i restance med boligafgiften eller andre ydelser, der skal erlægges sammen med denne, og andelshaveren ikke har berigtiget restancen senest 3 dage efter, at skriftlig påkrav herom er kommet frem til andelshaveren.

C) Når en andelshaver gør sig skyldig i forhold svarende til de, der efter lejelovens bestemmelser beretti¬ger ejeren til at hæve lejemålet.

D) Såfremt en andelshaver groft forsømmer sin vedligeholdelsespligt og trods påkrav ikke fo¬retager den nødvendige vedligeholdelse inden udløbet af en fastsat frist, jfr. § 9.

E) Såfremt en andelshaver optræder til alvorlig skade eller ulempe for foreningens virksomhed eller andre andelshavere.

F) Såfremt en andelshaver i forbindelse med overdragelse af andelen betinger sig en større pris end godkendt af bestyrelsen.

20.2 Ekskluderes en andelshaver, bestemmer bestyrelsen, hvem der skal overtage andelsboligen, og de vilkår overtagelsen skal ske på. Afregning finder sted som anført i § 15. Ved overdragelse af andelsboligen finder § 13, stk. 2, litra B og C, § 14 og 15 tilsvarende anvendelse. Såfremt der ikke er interesserede på ventelisterne, afgør bestyrelsen frit, hvem der skal overtage andelsboligen

20.3 Andelshaveren skal, indtil andelen er overdraget, fortsat opfylde sine forpligtelser over for foreningen herunder betale boligafgift. Andelshaveren skal endvidere medvirke til overdragelse af andelsboligen i fornødent omfang, herunder ryddeliggøre andelsboligen samt udlevere nøgler til andelsboligen til bestyrelsen på det tidspunkt, som bestyrelsen fastsætter som fraflytningstidspunkt. Foreningen er ved salg af andelsboligen berettiget til at lade en ejendomsmægler forestå salget for andelshaverens regning. Efter salg finder afregning sted som anført i § 15.

§ 21 GENERALFORSAMLING

21.1 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 30. april med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.

2. Bestyrelsens beretning.

Orientering fra udvalgene.

3. Fremlæggelse af årsregnskab, revisionsberetning og forslag til værdiansættelse, samt godkendelse af årsregnskab og værdiansættelse.

4. Fremlæggelse af drifts- og likviditetsbudget og godkendelse af dette, samt beslutning om eventuel ændring af boligafgiften.

5. Indkomne forslag.

6. Valg til bestyrelsen, bestyrelsessuppleanter og revisorer (interne / eksterne).

7. Nedsættelse af udvalg.

8. Eventuelt.

21.2 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når en generalforsamling, et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 8 af andelshavere af foreningen forlanger det med angivelse af dagsorden.

§ 22 INDKALDELSE M.V.

22.1 Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling om nødvendigt kan forkortes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen.

22.2 Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Et forslag kan kun behandles på en generalforsamling, såfremt det enten er nævnt i indkaldelsen eller andelshaverne ved opslag eller på lignende måde senest 4 dage før generalforsamlingen er gjort bekendt med, at det kommer til behandling. Der kan ikke indsendes forslag til en ekstraordinær generalforsamling

22.3 Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt til at stille forslag har enhver andelshaver og dennes ægtefælle eller myndige husstandsmedlemmer. De(n) adgangsberettigede kan ledsages af en professionel eller personlig rådgiver, der ikke kan tage ordet eller stille forslag. Administrator og revisor samt personer, der er indbudt af bestyrelsen, har ligeledes adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen.

22.4 Hver andel giver een stemme. En andelshaver kan kun give fuldmagt til et myndigt husstandsmedlem eller til en anden andelshaver i foreningen.

22.5 En andelshaver kan kun medtage een fuldmagt.

§ 23 FLERTAL

23.1 Beslutninger på generalforsamlingen træffes af de fremmødte stemme-berettigede ved simpelt flertal, undtagen hvor det drejer sig om væsentlig forandring af fælles bestanddele og tilbehør, vedtægtsændring, salg af fast ejendom eller foreningens opløsning. Dog skal altid mindst 1/2 af foreningens andelshavere være til stede.

23.2 Forslag om vedtægtsændringer, om nyt indskud, om regulering af det indbyrdes forhold mellem boligafgiften, eller om iværksættelse af forbedringsarbejder eller istandsættelsesarbejder, hvis finansiering kræver forhøjelse af boligafgiften med mere end 25%, eller om henlæggelse til sådanne arbejder med et beløb, der overstiger 25% af den hidtidige boligafgift, kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer er repræsenteret, og med et flertal på mindst 2/3 af ja og nej stemmer. Er ikke mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men opnås et flertal på mindst 2/3 af ja og nej stemmer for forslaget, kan der indkaldes til ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med et flertal på mindst 2/3 ja og nej stemmer, uanset hvor mange stemmer der er repræsenteret.

23.3 Beslutningen om slag af fast ejendom eller om foreningens opløsning kan kun vedtages med et flertal på mindst 4/5 af samtlige mulige stemmer. Er ikke mindst 4/5 af samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men opnås et flertal på 4/5 af de repræsenterede stemmer for forslaget, kan der indkaldes til ny generalforsamling, og på denne kan forslaget vedtages endeligt med et flertal på mindst 4/5 af de repræsenterede stemmer, uanset hvor mange stemmer, der er repræsenteret

23.4 Ændring af vedtægternes § 5 kræver samtykke fra de kreditorer, andelshaverne hæfter personlig over for.

§ 24 DIRIGENT M.V.

24.1 Generalforsamlingen vælger selv sin dirigent. Sekretæren skriver protokollat for generalforsamlingen. Protokollatet underskrives af dirigenten og hele bestyrelsen.

§ 25 BESTYRELSE

25.1 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger.

25.2 Generalforsamlingen kan give bestyrelsen en administrativ beføjelse til at råde over et beløb til ikke budgetterede anskaffelser. Beløbets størrelse fastsættes i budgettet.

§ 26 BESTYRELSESMEDLEMMER

26.1 Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Generalforsamlingen vælger desuden en eller to suppleanter.

26.2 Som bestyrelsens medlemmer og suppleanter kan vælges andelshavere og disses myndige husstandsmedlemmer. Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges een person fra hver husstand.

26.3 Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen. På den stiftende generalforsamling vælges to bestyrelsesmedlemmer dog kun for 1 år ad gangen. Bestyrelsessuppleanter vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.

26.4 Såfremt et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder suppleanten i bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 3, indkaldes en generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. Valg af et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for et fratrådt medlem sker kun for den resterende del af den fratrådtes valgperiode.

§ 27 MØDER

27.1 Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse.

27.2 Der tages referat over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne. Referatet godkendes og underskrives af alle bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i mødet.

27.3 I øvrigt bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden.

27.4 Foreningen overtager det økonomiske ansvar, hvis et bestyrelsesmedlem gøres økonomisk ansvarlig for fejl, som denne, utilsigtet og uden egen vinding for øje, har begået i bestyrelsesarbejdet. Foreningen er forpligtiget til at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring.

27.5 Bestyrelsesmøde indkaldes af formanden eller, i hans forfald, af næstformanden, så ofte anledning findes at foreligge, samt når 1 medlem af bestyrelsen begærer det.

27.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er tilstede.

27.7 Beslutninger kræver mindst 3 bestyrelsesmedlemmer for forslaget.

§ 28 TEGNINGSRET

28.1 Foreningen tegnes af formanden og 2 af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

§ 29 ADMINISTRATION

29.1 Generalforsamlingen kan vælge en advokat eller anden professionel ejendomsadministrator, som har tegnet ansvars- og garantiforsikring til, som administrator at forestå ejendommens almindelige og juridiske forvaltning. Generalforsamlingen kan til enhver tid afsætte administrator. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med administrator om vedkommendes opgaver og beføjelser.

29.2 Såfremt generalforsamlingen ikke har valgt nogen administrator, varetager bestyrelsen ejendommens administration, og reglerne i nærværende stk. 3 og 4 finder da anvendelse.

29.3 Bortset fra en mindre kassebeholdning hos et bestyrelsesmedlem skal foreningens midler indsættes på særskilt konto i et pengeinstitut, fra hvilken konto der kun skal kunne foretages hævning ved underskrift fra to bestyrelsesmedlemmer i foreningen. Alle indbetalinger til foreningen være sig boligafgift, leje, indbetalinger i forbindelse med overdragelser af andele eller andet, skal ske direkte en sådan konto, ligesom også modtagne checks og postanvisninger skal indsættes direkte på en sådan konto.

29.4 Bestyrelsen kan helt eller delvis overlade bogføring, opkrævning af boligafgift, varetagelse af lønningsregnskab og udbetaling af faste (periodiske) betalinger, til et pengeinstitut eller et statsautoriseret eller registreret revisionsfirma. I det omfang en sådan overladelse ikke er sket, skal bestyrelsen af sin midte vælge en regnskabsfører, der er ansvarlig for bogholderi, opkrævninger, lønningsregnskaber og periodiske udbetalinger. I AB Skelbo kaldes regnskabsføreren for kasserer.

Som sikkerhed for bestyrelsesmedlemmernes økonomiske ansvar over for foreningen, andelshaverne og tredie mand, tegner foreningen ansvars og besvigelsesforsikring. Forsikringssummen størrelse skal oplyses i en note til årsregnskabet.

§ 30 REGNSKAB

30.1 Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december. Første regnskabsår løber fra stiftende generalforsamling til 31. december 1985.

30.2 Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af hele bestyrelsen.

30.3 Bestyrelsen foreslår i forbindelse med årsregnskabet, hvilken metode, der skal anvendes ved fastsættelse af andelenes værdi, samt hvilken værdi, andelene herefter skal have. Som note til årsregnskabet oplyses generalforsamlingens beslutning om andelenes værdi og om, hvilken metode, der er anvendt ved fastsættelsen.

30.4 Bestyrelsen udarbejder en beregning af andelens forventede værdistigning, indtil næste årsregnskab foreligger. Beregningens resultat anføres som note til regnskabet i såvel absolutte tal som i procent af indskudskapitalen.

§ 31 REVISION

31.1 Generalforsamlingen vælger en statsautoriseret eller registreret revisor til at revidere årsregnskabet; revisor skal føre revisionsprotokol. Generalforsamlingen kan til enhver tid afsætte revisor.

31.2 Det reviderede underskrevne årsregnskab samt forslag til drifts- og likviditetsbudget udsendes til andelshaverne samtidig med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling.

31.3 Den ordinære generalforsamling vælger en eller to kritiske interne revisorer til at gennemgå foreningens regnskab. Den/de kritiske revisorer skal føre en revisionsprotokol, der fremlægges udskrift af på den ordinære generalforsamling.

§ 32 OPLØSNING

32.1 Opløsning ved likvidation forestås af 2 likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.

32.2 Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gælden, deles den resterende formue mellem de til den tid værende andelshavere i foreningen i forhold til deres andels størrelse.

SÅLEDES VEDTAGET:

27.11 1984 på ekstraordinær generalforsamling.

VEDTÆGTERNE ER SENERE ÆNDRET SÅLEDES:

a. 29.04 1985 Overskrift og § 1

b. 10.04 1986 Ny § 34 stk. 3

c. 28.04 1987 § 14 stk. 2 nr. c og d og § 14, stk. 3

d. 24.04 1989 § 14 stk. 1, § 14 stk. 2 nr. c og § 14 stk. 3. § 15 stk. 4 nyt 2. og 3. punktum. § 17 stk. 5 nyt punktum

e. 24.4 1990 § 30 nyt stk. 4 og ny § 32A

f. 23.04 1992 § 15 stk. 4

g. 20.04 1993 § 7 stk. 1, §§ 15 - 17 og § 23

h. 20.04 1994 § 11 nyt stk. 4, § 17 stk. 5, 1. pkt., § 24 stk. 1, § 33 stk. 4 til stk. 5

og § 33 nyt stk. 4

i. 17.4 1996 § 13 ændres til § 13.1 og § 13.2

j. 02.04.1997 § 16.2, §16.4 og ny §16.7

k. 31.03.1998 § 15.1 nr. A, B, C og nyt stk. E. § 15.2, § 15.3, § 15.4 og ny §15.5

l. 15.04.2002 Ordene ”Medlemmer” og ”Lejlighed” ændret til ”Andelshaver” henholdsvis ”Bolig”.

Paragrafnumre ændret som følger: §8 til §7, §9 til §8, §10 til §9, §11 til §10, §12 til §11, §13 til §12, §14 til §13, §15 til §14, §17 til §15, §18 til §17, §20 til §18, §21 til §19, §22 til §20, §23 til §21, §24 til §23, §25 til §24, §26 til §25, §27 til §26, §28 til §27, §29 til §28, §30 til §29, §32 til §30, §32A til §36, §33 til §32 og §34 til §33 og 34.

Ændring i paragraffer i henhold til bestyrelsens forslag 2 og 3, samt ændringsforslag på generalforsamlingen.

m. 07.04.2003 § 23 stk. 1 dagsorden pkt. 4 udgår, pkt. 5 - 9 nyt pkt. 4 – 8 og tilføjelse til nyt pkt. 4

n. 09.12.2004 § 6 stk. 2 til nyt stk. 2 og stk. 3, stk. 3 til stk. 4. § 15 stk. 2 nyt pkt. 3, stk. 5. § 16 stk. 1 – 4 og 7 udgår, stk. 5 nyt stk. 1 og ændret. Stk. 6 nyt stk. 2.

o. 31.3.2005 § 6 stk. 3 tilføjet sætning. § 13 stk. 1 ændret § 14 stk.1 slette sidste sætning. § 15 stk. 5, 1.000 ændret til 1.200. § 22 ny. § 31 ny

p. 07.6.2005 § 9 stk. 1 tilføjet tredje afsnit: ”I enkeltstående...”

q. 19.06.2006 tilføjet ny § 14.6

r. 15.04.2008 § 13. stk. 1 og stk. 3 ændres begge steder "4 uger" til "6 uger".

s. 28.04.2009 § 14 stk. 6 tilføjet: " Dette gælder også hvis bestyrelsen skønner, at det er nødvendigt med mere end én vurdering."

t. 22.04.2010. Ny § 3.2. § 3.2 ændret til 3.3, § 3.3 til 3.4 og § 3.4 til 3.5. Ændret § 6.3. Ny § 13.5. Ændret 14.1 litra A. Ændret § 15.2. § 15.3 ændres til 15.8. § 15.4 udgår. Ny § 15.3. Ny § 15.5 2. punktum ændres til 15.4. Første og andet afsnit af § 15.5 udgår. Tredje og fjerde afsnit af § 15.5 udgør herefter § 15.5. Ændret § 15.6. Ændret § 15.7. Ændret § 18.3. Ændret § 19.3.

u. 14.04.2011. §15.2. 3. punktum erstattet af: "Det er en betingelse for alle overdragelser, at den udflyttende andelshaver betaler et ekspeditionsgebyr til foreningen. Gebyrets størrelse er det på datoen for indgivelsen af opsigelsen gældende beløb. Hvis opsigelsen trækkes tilbage, betales kun 50 % af gebyret. Gebyrets størrelse er ens for alle boligtyper og fastsættes af bestyrelsen en gang årligt"

v. 22.04.2015 § 15 stk 1-2 ændret til ABF's nye udgave heraf

x 26.04.16 rettet iht vedtægtsgennemgang fra ABF (se særskilt skrivelse fra ABF)

y 11.04.19 §6.4 slettes da der ikke længere udstedes andelsbeviser

Konsekvensrettelser