Lokalområdet
Skelager-området er et ungt byområde domineret af tæt-lav bebyggelse, overvejende rækkehuse fra 1980erne og på Skelagervej er der en række "boligforeninger"
(almen-, andels-, ejer- og lejer-), og de er som regel bygget op omkring en legeplads eller fælleshus.
På Skelagervej ligger også sognets kirke og sognegård, hvor bl.a. spejderne holder til, og man kan ikke overse Skejby Centret på hjørnet af Skelagervej og Skejbygårdsvej med flere forskellige butikker.
Langs busvejen gennem sognet går en sti, der fører mod nordøst fører til Mollerup Skov, mod sydøst forbi kolonihaverne i Riisvangen og til Risskov Skov. Den lokale kælkebakke ligger mellem stien og busvejen, og tager man stien gennem boligforeningerne Nyringen/Næringen, kommer man frem til Vejlby-Risskov Hallerne, Idrætshøjskolen og Skovbakkens faciliteter og videre til Springhallen og VERI-Centret (ca. 15 min. til fods fra Skelbo).
Der er i området flere privatskoler, og en række dagplejere, vuggestuer, børnehaver og fritidshjem samt byggelegepladser.
Letbanen langs Randersvej giver hurtig adgang til midtbyen/Odder/Grenå.
Forretninger
Skejby Centret (600 m fra Skelbo)
Skoler og daginstitutioner
Børnenes Friskole - Privat lilleskole (ca. 190 elever)
Jacobskolen - Kristen friskole (ca. 200 elever)
Vorrevangskolen - Folkeskole (ca. 500 elever)
Vejlby Skole - Folkeskole (ca. 440 elever)